
Indlæser
Tirsdag d. 13. maj 2025 kl. 17:00 til 20:00
Tirsdag d. 6. maj 2025 kl. 10:00
Lunden,
Vestergade 74,
8600 Silkeborg
Lunden
Vestergade 74
8600 Silkeborg
Stormøde tirsdag den 13. maj kl. 17.00-20.00 i Lunden.
Kære frivillige og ansatte gruppeledere
Vi glæder os til at invitere dig til årets stormøde – en særlig aften for alle frivillige og gruppeledere på skoler, uddannelser, psykiatri og FUK med grupper i Selvhjælp Silkeborg. Her mødes vi på tværs, spiser sammen, og får ny inspiration, som kan styrke både vores fællesskab og det vigtige arbejde, vi laver i grupperne.
På opfordring fra en af vores frivillige skal vi i år stifte bekendtskab med LEGO Serious Play – en metode, hvor man med hænderne og LEGO-klodserne undersøger og udtrykker tanker, oplevelser og idéer. Metoden er oplagt i børne- og ungegrupper, men kan også give inspiration til refleksion i voksenarbejdet. Det er helt op til dig, hvordan (og om) du bruger det bagefter.
Vi får besøg af Rune Overvad Schou, chefkonsulent og erfaren LEGO-facilitator, som vil guide os igennem en introduktion til metoden, hvor vi selv får lov at prøve den af. På den måde får vi både noget mellem hænderne – og en anledning til at lære hinanden endnu bedre at kende på tværs.
I løbet af aftenen spiser vi sammen, og så skal vi også fejre noget særligt: Selvhjælp Silkeborg modtager i år Knapsmindeprisen – en anerkendelse af det fællesskab og den forskel, vi skaber sammen i børne- og ungegrupperne.
Tak til Knapsmindefonden for at betænke os med prisen, og også for at støtte arrangementet, så vi kan få besøg af Rune – og ikke mindst indkøbe LEGO nok til at Lise næsten kun lige kan kigge over bunken. Sættene skal efterfølgende ud og bo i vores lokaler, såvel som at vi få fire gruppesæt, der kan lånes ud på skoler eller andre lokationer.
Det er gratis at deltage.
Vi håber, du har lyst til at være med til en aften med ro, nærvær, fællesskab – og lidt leg.
De bedste hilsner,
Bestyrelsen og kontoret
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Din tilmelding til arrangementet bliver håndteret med NemTilmeld - det nemme tilmeldingssystem for medlemsorganisationer, der afholder arrangementer. Prøv det selv til et valgfrit arrangement for 0 kr.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponseret NemTilmeld konto
Selvhjælp Silkeborg
Tlf: +45 20920878
info@selvhjaelpsilkeborg.dk
Selvhjælp Silkeborg
Tlf: +45 20920878
info@selvhjaelpsilkeborg.dk